Articles

Hastighedstest af Archicad og Revit

BIM-projekter har det med at blive store og komplekse, hvilket medfører, at man – uanset computerens kapacitet og softwarens fortræffelighed – venter på at BIM-programmet arbejder. Der findes mange sammenligninger af forskellig hardware på internettet, hvor man kan se, hvor hurtigere en given processer-type eller et givent grafikkort er i forhold til en anden, men der er meget få sammenligninger af forskellen mellem forskellige BIM-programmer. Det prøver vi hér at råde bod på.

Vores test skal ikke tages for mere end den er: to eksempler på at udføre præcis samme opgave i to forskellige BIM-programmer og iagttage hastighedsforskellen.

Forsøget er udført i Archicad 24 og Revit 2021, som begge er de nyeste versioner af henholdsvis GRAPHISOFTs og Autodesks primære BIM-programmer. Begge programmer er installeret på den samme bærbare computer med følgende specifikationer:

  • Fabrikat: ACER PREDATOR TRITON 500
  • Processor: Intel Core i7-9750H med 6 processorkerner (cores), som kører med 2,60 GHz, samt en Boost-hastighed på 4,5 GHz.
  • RAM: 32 GB DDR4
  • Grafikkort: NVIDIA GeForce RTX 2070 med 8 GB dedikeret VRAM.
  • Lagerplads: 1 TB SSD
  • Styresystem: Windows 10 (64-bit).

    Der er ikke benyttet plugins ligesom der ikke er koblet til hverken BIMcloud eller BIM360. Forsøget er udført, som BIM-programmerne fungerer ved almindelig installation og brug. Computeren er blevet genstartet før hvert forsøg i hvert BIM-program. For at kunne dokumentere forløbet har vi lavet en skærmoptagelse under hele forsøgets udstrækning, ligesom vi har haft Windows statistik for hardwarens belastning åben. Disse to programmer vil naturligvis beslaglægge nogle af computerens ressourcer, men forudsætningen er den samme for begge BIM-programmer.

    Vi har allieret os med Revit-eksperten Simon Olafsson fra IKT-lederne, som har mange års erfaring med Revit, bl.a. som BIM-manager på en række danske tegnestuer. På denne måde har vi sikret os, at både Revit og Archicad bliver styret bedst muligt.

    Første forsøg

    For at teste hastigheden, når BIM-programmerne skal håndtere mange objekter, har vi lavet præcis den samme opgave i Archicad og Revit:

  • 1 dæk-objekt på 3.000 x 3.000 x 300 mm.
  • 4 væg-objekter som følger dækkets omkreds med en tykkelse på 300 mm og en højde på 3.000 mm.
  • 1 sadeltag med 300 mm tykkelse og 25° hældning som forbindes til væggene uden udhæng.
  • Alle bygningsdelene (objekterne) er uden materialer eller lagdeling.

    Det lille hus er valgt uden vinduer, døre, trapper, inventar, m.m. for at gøre modelleringen så ensartet i Archicad og Revit, så sammenligningen er så tæt som mulig. Der er udelukkende brugt objekt-typer, der bliver brugt på stort set alle BIM-projekter og i den mest simple version.

    Med stopuret parat starter forsøget ved, at huset kopieres, så der er to. De to huse kopieres, så der er 4. Disse kopieres så der er 8 og så fremdeles til 16, 32, 64, 128, 256, 512, 1.024, 2.048, 4.096, 8.192 og til sidst 16.384 små huse. Hele forsøget foregår alene i planvisning. For hver fordobling af huse, tager arbejdet med at kopiere længere og længere tid. Mens de første kopier foregår så hurtigt, at man ikke kan nå at starte og stoppe tidstagningen. Efter et par kopier tager det først få sekunder og Derefter er der reel ventetid. Her kan du se målingerne fra både Archicad og Revit.

    Det ser ud til, at ventetiden stiger eksponentielt i begge programmer, men med en langt hurtigere vækst i Revit end i Archicad. Ved kopiering til 256 huse tager det 12 sekunder i Revit, mens kopiering til 512 huse kun tager 4 sekunder i Archicad. Forskellen bliver dog større og større. Kopiering til i alt 2.048 huse, tager det 10 sekunder i Archicad og over 5 minutter i Revit. Ved den næste kopi til i alt 4.096 huse tager det 20 sekunder i Archicad og næsten 20 minutter i Revit. Efterfølgende stoppede vi målingen i Revit, da ventetiden blev uforholdsmæssig lang. I Archicad tog kopiering til i alt 16.384 huse 2 minutter og 17 sekunder. Derefter “crashede” Archicad og vi stoppede forsøget.

    Der er dog interessant, at forskellen på de to programmer også stiger eksponentielt. Ved kopiering til 2.048 huse er Revit 30x langsommere end Archicad, mens ved kopiering til 4.096 huse er Revit 60x langsommere!

    Under forsøget holdt vi øje med computerens belastning af processoren og RAM. Mens RAM-forbruget i begge programmer var omkring 10 GB og rimelig ensartet gennem forsøget, var der stor forskel på, hvordan de to programmer udnytter processor-kraften. Mens Revit sporadisk skiftede mellem en kort belastning af hver processorkerne, belastede Archicad alle 6 processorkerner (12 tråde) rimelig jævnt. Det betyder, at opgaven med at kopiere objekter udnytter moderne computere med mange processorkerner bedre i Archicad end i Revit, som måske ville fungere bedre med en processor med kun én meget hurtig processor-kerne. Det er dog ikke muligt at købe computere i dag, som kun har én processorkerne. De fleste computere i handlen har mellem 4 og 8 processorkerner – nogle helt op til 64!

    Dette er ikke en typisk opgave, at man kopierer mange tusinde objekter igen og igen, men dette forsøg viser, hvor meget der skal til, for at presse programmerne til ventetider, som både for brugere af Archicad og Revit vil føles som meget lang tid. Arbejder man på store, komplekse projekter, som f.eks. hospitaler eller landskab, vil man i begge programmer kende til lange ventetider, når man kopierer, flytter, redigerer objekter i modellen eller f.eks. genererer snit, facader og mængdeudtræk.

    Det er dog slående, at forskellen på, hvordan de to programmer håndterer denne opgave med at kopiere mange simple objekter, er så markant. Venter man i over 20 minutter på, at programmet udfører en opgave, vil man i mange tilfælde være i tvivl om, programmet er “gået ned” og skal genstartes, hvilket kan forsinke opgaven yderligere.

    Kigger man på fil-størrelsen af projektet med 4.096 små huse, så fylder Revit-filen ca. 60 MB, mens Archicad-filen fylder 37 MB. Revit-filen er altså mere end 60% større end Archicad-filen, hvilket gør en forskel, hver gang man åbner og gemmer projekterne, eller når man f.eks. gemmer mange versioner af BIM-filer på virksomhedens servere, tager backup og uploader til online platforme i “skyen”.

    Andet forsøg

    For at se hvordan de to programmer håndterer import at IFC-filer, modellerede vi en simpel bygning med et dæk, 10 vægge og 6 vinduer pr. etage og 20 etager i alt. Vinduerne var helt simple med kun et fast parti, mens vægge og dæk blev modelleret som lagdelte bygningsdele bestående af beton, isolering og beton. Denne bygning kopierede vi til 16 ens tårne og eksporterede projektet til en IFC-fil (IFC 2.x.3. Coordination View 2.0). Både modellering og eksport blev udført i Revit. Så genstartede vi computeren og importerede IFC-filen i både Revit og Archicad. Det var altså den samme IFC-fil fra Revit, som blev importeret i begge programmer. Vi ændrede ikke på standardindstillingerne for import eller eksport i hverken Revit eller Archicad.

    Importen tog ikke så lang tid med hverken Revit eller Archicad. Det tog lidt mere end 3 minutter i Revit og lidt mindre end ét minut i Archicad. Mens vi ved, at IFC-filer ofte er tunge og tager lang tid at importere, er det underligt, at det tager Revit over 3 gange så lang tid som i Archicad. Især i betragtning af, at IFC-filen kommer fra Revit, så man må formode, at oversættelsen vil være hurtigere, end når softwaren skal oversætte mellem to forskellige BIM-programmers måde at modellere hver bygningsdel på.

    Konklusion af sammenligning af Revit og Archicad

    År for år bliver BIM-programmerne optimeret og hardwaren hurtigere, men samtidig bliver vores BIM-projekter også større og mere komplekse. Derfor opleves arbejdet med BIM ofte med ventetid på at computeren arbejder. Det er interessant, at vi ikke kan måle, hvor lang tid det tager at kopiere 64 små huse til 128 i alt i hverken Archicad eller Revit. Vi modellerede faktisk det 20 etagers tårn i både Archicad og Revit for at teste hastigheden af at generere et snit gennem bygningen, men dette skete helt uden ventetid i begge programmer. Vi har altså vænnet os til, at selv ret komplekse opgaver udføres ligeså hurtigt, som vi kan klikke med musen. Derimod har det et stort fokus, når man skal vente sekunder eller minutter på computeren arbejder.

    Måske med rette, da en ventetid på f.eks. 15 sekunder, som måske forekommer hvert 5 minut, er 20 minutters spildt arbejde om dagen, hvilket svarer til 2 ugers arbejde om året. Det er en skjult udgift ved valget af software, hvis det viser sig, at ét program giver markant mere ventetid end et andet. Sat helt på spidsen: Tænk hvis man kunne skifte til et andet BIM-program og så få to ugers ekstra sommerferie betalt ;-)

    I vores simple test ser det ud til, at der er stor forskel på, hvordan Archicad og Revit håndterer samme opgave, og hvordan de to programmer udnytter computerens hardware. Det hjælper jo ikke at købe en ny hurtig computer med masser af RAM, et stærkt grafikkort og masser af processor-kerner, hvis opgaven hovedsageligt udføres på kun én af de mange kerner. Det gør det svært at eliminere ventetiden.

    At kopiere en masse objekter tager op til 60 gange længere tid i Revit end i Archicad og import af IFC tager 3 gang så lang tid, er dog mere end vi havde forventet, inden vi påbegyndte forsøget. Det er lidt af en øjenåbner, at de to programmer – der på så mange måder ligner hinanden – alligevel har store forskelle i forhold til hastighed.

    Denne test viser ikke, at det ene program er bedre end det andet. Der er forskel på funktionerne og workflowet i de to programmer, ligesom prisen heller ikke er ens. Vores to test er på ingen måde fyldestgørende, og man kan sagtens forestille sig, at tester man anderledes – f.eks. på anden hardware – vil Revit måske være hurtigere end Archicad til nogle opgaver, ligesom mange opgaver vil tage lige lang tid i begge programmer.

    Og så en sidste ting: Det er vigtigt, at man i disse teoretiske forsøg, tager det som teori og ikke praksis. Vi gør alene dette med et glimt i øjet, da verden er meget mere kompleks, end den fremstår, når man kopierer 16.000 små huse i to BIM-programmer. Vi ønsker at vise forskellene på forskellige BIM-programmer så præcist og objektivt som muligt, men har på samme tid en åbenlys fordel ved at fremstille Archicad i et positivt lys. – Tænker ikke, at det kommer bag på nogen…

  • Author image

    About Thomas Graabæk

    Thomas Graabæk has been working 10 years as an architect, with a clear interest in the digital tools used for sketching and detailing, but also with 3D modeling and visualization. Since 2006 he has been working as a BIM Manager, and his main focus has been BIM in general and particularly OpenBIM, trying to bridge collaboration between disciplines and software platforms.
    • Denmark